
Sådan startede rejsen
Da vi grundlagde Café Viadukt i 2016, var det med et ønske om at vise en anden side af den tyrkiske madkultur i Danmark. Bag restauranten står vi, Suat og Hamza Basoda, som direktører og hjerterne bag det hele. Vi er meget stolte af at være landets første tyrkiske familierestaurant og den første større halal-restaurant i Danmark.
Vi oplevede, at det tyrkiske køkken ofte blev forbundet med hurtig streetfood og take-away, men vi vidste, at det rummede så meget mere. Vi ønskede i stedet at skabe en ramme, hvor man kunne sætte sig ned som familie og få en mere fuldendt oplevelse.
For os handler det om at give danskerne en større bid af de traditioner, vi selv holder af. Vi ser lidt vores restaurant som den perfekte bro mellem to skønne kulturer.
Vi samler på glade kunder
Vi ser altid frem til at se jer!
Viadukt i dag: En restaurant for alle
I dag fungerer vores restaurant som et samlingspunkt, hvor vi lægger vægt på at have plads til alle typer gæster. Vi er gennem årene vokset og er nu et stort og sammensat team på over 25 ansatte med vidt forskellige baggrunde og kvaliteter. Vi har både kokke, tjenere, bartendere og køkkenmedarbejdere.
Selvom vi har vores rødder i det tyrkiske køkken, er vi i dag en moderne restaurant med alverdens mad, hvor man skal føle sig velkommen, uanset om man kommer som familie, venner eller virksomhed.
Det er vigtigt for os at være en restaurant, som kan bruges til både hverdag og de mere særlige anledninger. Derfor har vi også indrettet et separat selskabslokale, som gør det muligt at rumme alt fra babyshowers, barnedåb, bryllupper til større erhvervsarrangementer og andre private begivenheder.
Har du spørgsmål?
Er du nysgerrig på at høre mere om vores historie og restaurant? Du kan altid ringe og høre mere på telefon 32 15 70 00, sende dine spørgsmål i en mail til info@cafeviadukt.dk eller gå ind og udfylde vores kontaktformular.
Vi glæder os allerede til at høre fra dig og forhåbentligt snart se dig hernede i restauranten.



